Hvad er Ordreits?
Ordreits er et dansk ordrestyringssystem til håndværkere. Du styrer tilbud, ordrer, planlægning, tids- og materialeregistrering, kvalitetssikring og fakturering ét sted — på computeren og i appen.
Hvad koster Ordreits?
En kontorbruger koster 249 kr./md. og en montørbruger 149 kr./md. (ekskl. moms) — uden binding. Opstart koster fra 0 kr., mens flytning af hele din historik er 0 kr. resten af 2026.
Er der binding?
Nej. Ordreits kan opsiges månedligt. Du binder dig ikke i 12 måneder som hos de fleste konkurrenter.
Kan jeg skifte fra mit nuværende system?
Ja. Vi flytter hele din historik med — sager, timer, materialer, tilbud, fotos og KS. Normalpris 4.995 kr., men 0 kr. ved opstart inden 31-12-2026.
Hvad er forskellen på en kontor- og en montørbruger?
En kontorbruger (mester/kontor) har fuld adgang til hele systemet. En montørbruger bruger app'en i marken: sager, timer, materialer, KS og billeder.
Koster onboarding ekstra?
Du vælger selv: Gør det selv 0 kr. (1 times online opsætning), Hurtig opstart 1.995 kr. (2 timer) eller Kom godt i gang 4.495 kr. (4 timer inkl. skabeloner og planlægningsmodul). Et lignende system tager 2.495 og 4.995 kr. for de samme to forløb.
Hvad sker der efter prøveperioden?
Du prøver alle funktioner i 14 dage uden beregning. Derefter vælger du en betalt plan — ellers lukkes adgangen, og dine data ligger klar, hvis du fortryder.
Virker Ordreits offline?
Ja. App'en virker i marken uden forbindelse og synkroniserer automatisk, når der igen er net.
Hvilke økonomisystemer kan I integrere med?
Bl.a. e-conomic, Dinero, Billy og Uniconta, samt løn via Dataløn og Zenegy. Flere kommer løbende.
Kan jeg få mine aftaler underskrevet med MitID?
Ja — via vores søsterprodukt Signits kan du sende tilbud og aftaler til retsgyldig MitID-underskrift direkte fra sagen.
Kan I flytte mine gamle sager med over?
Ja – det er hele pointen. Vi overfører data fra jeres nuværende system med jeres egen adgang og jeres samtykke: sager, statushistorik, aktiviteter, timer, materialer, tilbud med linjer, KS-skemaer, anlæg, kunder og serviceaftaler. Kildens egne datoer følger med, så dine perioder og nøgletal stadig passer bagefter. Normalpris 4.995 kr., men 0 kr. ved opstart inden 31-12-2026.
Hvor lang tid tager et systemskifte?
Selve flytningen tager typisk minutter. Hos en rigtig kunde blev 538 sager, 8.281 aktiviteter, 7.434 materialelinjer, 826 timeregistreringer, 477 KS-skemaer og 360 tilbud flyttet på syv minutter. Derefter bruger I mest tid på at kigge det igennem – og I kan køre begge systemer side om side, mens I vænner jer til det.
Kan Ordreits sende SMS og mail til kunden om, at vi kommer?
Ja. Kunden kan få automatisk besked, når aftalen er planlagt, dagen før aftalen, når montøren er på vej, og når arbejdet er udført eller faktureret. I bestemmer selv pr. hændelse i Opsætning – og kan altid vælge om pr. sag. Teksterne kan I selv rette.
Hvad koster en SMS?
0,74 kr. pr. SMS plus 29 kr./md. for modulet – og de første tre måneder af modulet er uden beregning. Forbruget lægges automatisk på jeres Ordreits-faktura, så I ikke skal have et abonnement mere at holde styr på. Mails koster ikke noget. SMS er slået fra fra start hos alle – I tænder det selv.
Hvem står der som afsender på SMS’en?
Jeres eget firmanavn. Kunden ser altså jeres navn i telefonen – ikke Ordreits.
Kan Ordreits sende e-faktura til kommuner og regioner?
Ja. Fakturaen kan sendes som OIOUBL til modtagerens EAN-nummer gennem jeres økonomisystem eller en NemHandel-udbyder. Har I ingen af delene, viser Ordreits alle de felter, Fakturablanketten på virk.dk beder om, i blankettens egen rækkefølge – med kopiér-knap på hvert felt og et tydeligt MANGLER, hvis noget ikke er udfyldt.
Kan I læse leverandørfakturaer ind?
Ja. Ordreits læser bilag fra grossisten – også EAN-fakturaer i OIOUBL – finder sagsnummeret i rekvisitionen og lægger linjerne på den rigtige sag. Så er kostprisen med i efterkalkulationen, uden at nogen har tastet den.
Kan systemet regne køretid med, når vi planlægger?
Ja. Kalenderen beregner den faktiske køretid mellem adresserne og viser kun tider, hvor både kørslen og opgaven kan være der – inklusive turen fra værkstedet om morgenen og hjem igen. “Første ledige dag” finder den næste ledige tid hos hver montør 14 hverdage frem.
Kan vi se, hvem der har rettet og sendt hvad?
Ja. Tilbud, sager og fakturaer har hver sin historik med dato, klokkeslæt og bruger: oprettet, rettet, sendt (og hvor mange gange), åbnet af kunden, accepteret, konverteret. På fakturaer kan I se, hvis den er sendt mere end én gang.
Hvad er tillægsmoduler?
Moduler er ekstra ting, Ordreits kan — fx huske jeres certifikater, lave en vejr-dagbog
eller sende papirer til underskrift. Du betaler kun for de moduler, I bruger, og du kan
slå dem til og fra måned for måned. Der er 17 moduler og 4 pakker at vælge imellem —
se dem alle her.
Hvordan prøver jeg et modul?
Log ind på app.ordreits.dk → Moduler som
mester, og tryk "Prøv 14 dage" på modulet. Så virker det med det samme i 14 dage — helt uden
kort. Vil du beholde det, trykker du "Køb" og betaler med kort. Kun mester kan købe.
Kan Ordreits selv lave og bogføre fakturaen?
Ja. Med modulet Faktura Pro (99 kr/md) samler Ordreits timer og materialer fra sagen
og laver hele fakturaen. Du vælger selv driftsform: en færdig kladde til bogholderen i
jeres økonomisystem — eller bogført direkte via e-conomic eller Dinero. Fakturaen kan
sendes som PDF til kunden med ét tryk.
Kan jeg designe faktura og tilbud med eget logo?
Ja. Rapport-designeren lader dig designe faktura, tilbud, ordrebekræftelse og rykker
med eget logo, egne farver og skrifttype — med live forhåndsvisning. Den ligger som flise på
forsiden af appen og følger med uden ekstra pris.
Hvad er whistleblower-ordningen?
En hemmelig postkasse på nettet, hvor alle i firmaet kan skrive om noget, der er galt —
uden at sige hvem de er. Kun mester kan læse beskederne. Firmaer med 50+ ansatte skal have
sådan en ifølge loven, og mange hovedentreprenører kræver den også hos mindre firmaer.
Kan Ordreits bevise, at det var vejrets skyld?
Ja. Vejrlig-log-modulet henter selv vejret for hver byggeplads, dag for dag — regn, blæst,
frost og sne. Blev arbejdet forsinket af vejret, markerer du bare dagen som "vejrligsdag" og
henter en pæn oversigt som bevis over for bygherren.